Produktionsvirksomheden J.A. Plast, der ligger i Hassing nær Thisted, har mange års erfaring i udvikling og produktion af specialtilpasset tagtilbehør. Virksomheden bærer præg af at have ekspanderet over en årrække, og har derfor haft behov for at bygge til af flere omgange samt optimere deres løsninger – og her har ELkontakten spillet en stor rolle.
”ELkontakten har i flere år været vores fortrukne servicepartner i dagligdagen, hvor de løser alt lige fra telefoni til svær strøm. Da vi har flere trucks med computere til at køre rundt er det vigtigt, at internettet altid virker, og her har Erik og hans team sørget for en holdbar løsning”, fortæller produktionschef hos J.A. Plast, Jan Lynge Nielsen, og fortsætter:
”Vi kan til hver en tid regne med ELkontakten og deres høje kvalitet og faglighed – de står til rådighed når vi har brug for det. Uanset hvilken opgave vi stiller dem over for, har de en positiv tilgang til tingene og kommer altid med gode løsningsforslag.”
Udover telefoni og Wi-Fi, står ELkontakten blandt andet for installation af nye maskiner samt vedligehold af igangsatte løsninger hos J.A. Plast.
J.A. Plasts slutmål med deres produkter er at skabe et sundt indeklima samt være en bæredygtig og ansvarlig samarbejdspartner, og derfor investerede de i efteråret 2022 i 6 varmepumper, til at reducere deres olieforbrug og samtidig forbedre deres indeklima. Her var Erik og holdet bag ELkontakten det oplagte valg.
”Jeg kan varmt anbefale ELkontakten som en troværdig samarbejdspartner. Deres faglighed spænder bredt og vi er altid sikre maksimal oppetid og komfort med deres løsninger”, afslutter Jan Lynge Nielsen.