Simon Overgaard Rasmussen og hans familie, som bor i Frøstrup, var ude for den uheldige situation at deres pillefyr stod af og fik derfor et akut behov for en ny varmekilde.
”Da vores pillefyr stod af fik vi akut brug for en ny og rentabel varmeforsyningskilde, og der var ingen tvivl om, at valget skulle falde på en varmepumpe fra ELkontakten. Varmepumpemarkedet kan være forvirrende og vi ville være sikre på at få den bedste løsning samt en ordentlig model, og her blev vi vejledt til den helt rigtige løsning for os og vores forbrug.”
Selvom Simon og hans familie var blevet oplyst om den lange leveringstid på varmepumper, blev de ringet op af Erik Linnet kort efter deres første møde. Erik kunne oplyse familien om, at ELkontakten havde skaffet varmepumpen hjem før tid, og den blev derfor installeret et par måneder efter Simon havde kontaktet dem første gang.
”Alt har kørt fuldstændig fejlfrit og vi har på intet tidspunkt følt os overladt til os selv. Servicen har været helt i top, ligesom varmepumpen, der endda blev leveret længe før vi havde turde håbe på. Vi kan allerede mærke en markant ændring i vores forbrug, så alt i alt er vi svært tilfredse med hele processen – hurtig levering, fornuftige priser og perfekt service.”